Dr. Oetker Ristorante Pizza Speciale – En klassiker under luppen

Dr. Oetker Ristorante Pizza Speciale – En klassiker under luppen

Navn

Ristorante Pizza Speciale - Dr. Oetker

Butik

Meny

Pris

29,95 kr

Tilberedningstid

11 min

Vægt

345g

Pris pr. kg.

86,81 kr

Anmeldelse

Der findes nok ikke mange danskere, som ikke kender Ristorante pizzaerne fra Dr. Oetker. Enten fra de mange år hvor disse frysepizzaer har ligget hos det lokale supermarked, eller fra de uendeligt mange reklamer der er kørt over tv-skærmen. 

Dengang de kom på markedet, var det tæt på at være et premium produkt, på et frysepizza-marked der ikke var udviklet endnu. I dag er historien dog en helt anden, og hvis det ikke var for det store markedsføringsbudget, så er det ikke sikkert at mange ville kende denne frysepizza.

En anden verden

Ristorante pizzaernes tid som premium produkt er i allerhøjeste grad forbi. Hvis den gode Dr. Oetker fortsætter med at prissætte og brande sig som en premium oplevelse, så kan denne pizza ikke anbefales. 

Hvis Dr. Oetker derimod kan ændre retning, og gøre dette til et “premium-discount” produkt, så har den fundet sit nye naturlige hjemsted.

Smagen er nemlig rigtigt god i forhold til andre billige frysepizzaer. Ingredienserne føles gode, men uden topniveau. Derfor bliver prisen den helt afgørende faktor for denne pizza. 

God dækning

Når man køber en frysepizza, kan man ofte sidde med fornemmelsen af at blive lidt snydt på mængden af toppings.

Her er der dog ingen problemer for Ristorante Pizza Speciale, som er fint dækket. 

Personlig prefærance 

Kendetegnet for en Ristorante pizza fra Dr. Oetker er den tynde bund. 

Hvis man har spist sin andel af frysepizzaer over en længere årrække, så kan dette føles meget billigt og som kendetegnet af discount-frysepizza. 

Det er nemlig ikke særligt længe siden, at størstedelen af frysepizzaer havde en tynd “pap”-bund, kostede nærmest ingenting og der var en stak af 3 i en pakke. 

På trods af de negative associationer, så synes jeg faktisk, at bunden fungerer her. Det kræver dog, at den bliver bagt perfekt. Ellers bliver bunden nemt hård og smuldrende, fremfor sprød og lækker. 

Bedømmelsen

Denne klassiske frysepizza fra Dr. Oetker får 3,2 ud af 5 stjerner. 

3.2/5

Hvad synes du om denne færdigret?

Gennemsnitlig bedømmelse 4 / 5. Stemme antal: 5

Du kan være den første der stemmer!

Kristian T.

Kristian T.

Færdigret aficionado.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *