Svensk pølseret fra Næmt i Netto – Ret med ét stort problem
Navn |
Svensk pølseret - Næmt |
Butik |
Netto |
Pris |
29,95 kr |
Tilberedningstid |
4 min |
Vægt |
400g |
Pris pr. kg. |
74,88 kr |
Anmeldelse
I dag skal vi kigge nærmere på Svensk Pølseret, fra Netto’s Næmt serie af færdigretter, som kan købes til 29,95 kr.
Dette er en af de mest simple færdigretter der findes i sortimentet. Den består blot af kartofler, pølser og en tomatsauce.
Fin smag i tomatsaucen
Tomatsaucen er behagelig og balanceret, og smager faktisk ganske udmærket.
Pølserne er til gengæld ikke synderligt imponerende. Kvaliteten af kødet er i orden. Der er ingen urenheder eller ubehagelige overraskelser, men de smager desværre ikke af meget.
Kartoflerne er fine og holder en god konsistens.
Problemet med denne færdigret
Dette er en yderst simpel ret, med billige ingredienser. Den er tilmed mindre i størrelse end andre gode færdigretter fra Næmt, blandt andet:
At retten er simpel, og mindre i størrelsen, er ikke noget problem i sig selv. Men når prisen samtidig er skudt i vejret, så er der noget galt.
Hvis denne færdigret var positioneret som et billigt alternativ, så havde den hurtigt fået en plads blandt mine faste anbefalinger. Men med en kilopris på 75 kr, så er den ganske enkelt desværre bare for dyr.
Bedømmelsen
Svensk Pølseret fra Næmt er egentlig en ganske fin og behagelig ret at spise.
Den mangler dog et hak i prisen eller et løft af smagen i pølserne – eller begge dele – for at kunne lege med blandt de højere bedømmelser.
Denne færdigret fra Netto får 3 ud af 5 stjerner.
Hvad synes du om denne færdigret?
Gennemsnitlig bedømmelse 4.7 / 5. Stemme antal: 3
Du kan være den første der stemmer!