Premieur Butter Chicken – En skuffende oplevelse!

Premieur Butter Chicken – En skuffende oplevelse!

Navn

Butter Chicken - Premieur

Butik

Netto

Pris

74,95 kr

Tilberedningstid

8 min

Vægt

950g

Pris pr. kg.

78,89 kr

Denne Butter Chicken findes under 2 navne. Den kendes som “Premieur Butter Chicken” i Netto, og som “Salling Butter Chicken” i Føtex og Bilka.

Der følger ikke tilbehør med, så det skal du selv stå for. Jeg valgte at bruge Basmati ris som tilbehør, som typisk fungerer rigtigt godt til denne type ret. Hvis du vil give retten et boost, så kan du også vælge, at lave nogle lækre pilau ris i stedet. 

Anmeldelse

Butter Chicken er en af mine personlige yndlingsretter, så da jeg så denne udgave fra Premieur, så glædede jeg mig naturligvis til at prøve den.

Det blev dog en skuffende oplevelse. Man skulle tro, at der blev lagt lidt ekstra arbejde i et “premium” produkt, som dette markedsføres som i Netto. Det er dog ikke tilfældet. 

Der er ingen autentisk fornemmelse over denne ret. Det virker næsten som om, at det er en dansker som aldrig har smagt Butter Chicken før, som blev sat til at leve retten – efter at have set et billede. 

Smagen er tynd og kedelig, og samtidig meget tung på tomat. Der er ingen dybde i retten, som man typisk kender fra en Butter Chicken.

Kyllingen er fint mør og i god kvalitet, men den var desværre knastør indeni.  

Øv! 

Prisen snyder

Denne færdigret er faktisk ganske billig, selvom det måske ikke virker sådan ved 1. øjekast.

Hvis du laver basmati ris til som tilbehør, så kan du nemt mætte 4 personer med denne ret, hvilket sender kuvertprisen ned på bare 20 kr.

Bedømmelsen

Det er ikke denne ret du skal kigge efter, hvis du gerne vil have en lækker butter chicken. Den kan dog sagtens fungere som et alternativ til en mørbradgryde, eller en simpel hverdagsret. 

Premieur Butter Chicken får 2,7 ud af 5 stjerner. 

Bedre alternativ i samme butik

Hvis du finder dig selv i Netto eller Føtex, og har en ustyrlig lyst til butter chicken, så vil jeg anbefale at vælge Næmt/Salling NU Butter Chicken i stedet.

2.7/5

Hvad synes du om denne færdigret?

Gennemsnitlig bedømmelse 2.5 / 5. Stemme antal: 2

Du kan være den første der stemmer!

Kristian T.

Kristian T.

Færdigret aficionado.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *