Premieur Mørbradgryde

Premieur Mørbradgryde

Navn

Premieur Mørbradgryde

Butik

Netto

Pris

75 kr

Tilberedningstid

8 min

Vægt

950g

Pris per kg.

78,95 kr

Den hurtige oversigt

  • Tør og kedelig mørbrad
  • Mangler tilbehør

Anmeldelse

Premieur Mørbradgryde fra Netto er en ny færdigret, som giver store forhåbninger om at kunne få nem og god dansk mad, uden at skulle bruge timevis i køkkenet.

Det er sjældent at man bliver skuffet over at have købt noget fra “Premieur” brandet, som typisk er kvalitetsprodukter. Denne gang er dog anderledes. 

Prisen på 75 kr. er noget højere end den typiske færdigret, men da den kan mætte 3 personer (måske endda 4), så ender måltidsprisen, inkl tilbehør, på ca 30 kr pr person, hvilket passer til de flestes budget. 

Du finder dog kun 150g mørbrad i retten, og bliver derfor næppe populær hvis du forsøger at spise 3-4 personer af med 37-50g kød pr person.

Kvaliteten af færdigretten

Mørbradgrydens helt store problem er dog ikke manglen på mørbrad, men derimod mørbradens dårlige kvalitet, som på ingen måde passer ind i en “Premieur” ret.

Mørbraden er tør, og på ingen måde mør. Derudover var der ben/brusk, som nemt kunne gøre det til en rigtigt dyr færdigret gennem tandlægeregninger. 

Saucen er ikke et festmåltid, men smager fint og kan sagtens gå an. Den har en god konsistens og minder om det man håber på fra en mørbradgryde. 

Du skal selv huske at stå for tilbehøret. Dette behøver ikke at være noget problem, men til en middelmådig ret, så giver det ikke ligefrem plus point.

Samlet ender bedømmelsen på 2.7 ud af 5 stjerner.

2.7/5

Hvad synes du om denne færdigret?

Gennemsnitlig bedømmelse 4 / 5. Stemme antal: 2

Du kan være den første der stemmer!

Kristian T.

Kristian T.

Færdigret aficionado.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *