Panerede kyllingestykker fra Rema1000 tilbagekaldes – kan indeholde plastik
DENCON FOODS A/S tilbagekalder REMA1000 Kyllinge dippers med BBQ dip, på grund af fund af blåt plastik i produktet.
Varen er blevet solgt i Rema1000 butikker over hele landet.
Kig efter disse tal på indpakningen
De påvirkede fødevarer kan kendes udfra disse værdier på indpakningen:
Nettovægt: 275g
Bedst før-datoer: 20.04.2023, 26.05.2023 og 16.06.2023
Lotnummer: L2 2001 1, L2 2602 og L2 1603 51
EAN-nummer: 5705830604897
Er det farligt?
Forekomst af plastik gør produktet uegnet som fødevare.
Hvis du har købt denne vare
Fødevarestyrelsen anbefaler, at forbrugerne leverer produktet tilbage til butikken hvor det er købt – eller smider det ud.