Chili Con Carne fra Chef Select i Lidl – Helt i orden til prisen
Navn |
Chili Con Carne - Chef Select |
Butik |
Lidl |
Pris |
14,95 kr |
Tilberedningstid |
5 min |
Vægt |
400g |
Pris pr. kg. |
37,38 kr |
Chili Con Carne fra Chef Select er en færdigret med oksekød, som du finder i køleskabet i Lidl.
Anmeldelse
Der er desværre alt for mange dårlige oplevelser når man køber færdigretter i denne prisklasse, men denne Chili Con Carne er heldigvis ikke en af dem.
Bønnerne er fine og har en udmærket konsistens. Det samme kan siges om risene.
Smagen af tomat i saucen er for skarp og efterlader et ønske om mere fokus på kødet, men med en færdigret i denne prisklasse bliver man jo nødt til, at tilpasse sine forventninger en smule.
Der er naturligvis plads til forbedringer i færdigretten, men sammenlignet med den direkte konkurrent fra Netto “Det Hurtige Køkken Chili Con Carne“, så er denne udgave fra Lidl ganske udmærket og en meget klar favorit. Det kan der ikke være den mindste tvivl om.
Bedømmelsen
I denne prisklasse er Chef Select’s Chili Con Carne et rigtigt fint måltid, sammenlignet med de fleste konkurrenter, og får 3,3 ud af 5 stjerner.
Hvad synes du om denne færdigret?
Gennemsnitlig bedømmelse 3.3 / 5. Stemme antal: 3
Du kan være den første der stemmer!