Bøf Bearnaise fra Steff Houlberg

Navn |
Bøf Bearnaise fra Steff Houlberg |
Butik |
Netto |
Pris |
20 kr |
Tilberedningstid |
12 min |
Vægt |
450g |
Pris pr. kg. |
44,44 kr |
Anmeldelse
Bøf Bearnaise fra Steff Houlberg får næppe plads i undertegnedes fryser igen lige foreløbigt.
“Hakkebøffen” (eller oksefrikadellen, som nok er et mere passende navn) er direkte tarvelig. Livet er fuldstændig æltet ud af bøffen, og den har konsistens som en hård gummikugle. Det er en sørgelig omgang. Derudover følger der desuden en lille håndfuld brusk med, som jeg gerne have været foruden.
Bearnaise saucen er en mere positiv overraskelse. Man skal naturligvis ikke sætte næsen op efter en lækker hjemmelavet bearnaise, men set i forhold til mange af de færdiglavede bearnaise saucer som kan købes i glas/karton/brev, så klarer denne sig ganske udmærket.
Hvis du skal købe denne færdigret, vil jeg anbefale at stege en hakkebøf ved siden af.
Bedømmelsen
“Bøffen” er en enorm skuffelse, men Bøf Bearnaise fra Steff Houlberg får alligevel kæmpet sig op på 1,8 ud af 5 stjerner.
Færdigretten kan også findes i:
Bilka, Føtex, Coop.dk og Nemlig.com
Hvad synes du om denne færdigret?
Gennemsnitlig bedømmelse 3.3 / 5. Stemme antal: 7
Du kan være den første der stemmer!