5 færdigretter fra Netto som du skal prøve – og dem du skal holde dig fra!
De færdigretter i netto som du bør holde dig fra!
Færdigretter hos Netto har efterhånden nået et ganske pænt niveau, med én klar undtagelse – så det er næsten nemmest, at starte med de færdigretter som du bør holde dig fra.
Som tommelfingerregel kan du, ganske enkelt, bare holde dig væk fra alt hvad der står “Det Hurtige Køkken” på. Disse færdigretter er et levn fra fortiden, som fastholder det (måske velfortjente) blakkede ry, som færdigretter har haft før i tiden, og som stadig hænger fast hos mange mennesker i dag.
Her er et par billeder af, hvad der møder dig når du kommer hjem med en færdigret fra Det Hurtige Køkken.
Lad være med at falde i fælden.
Nogle færdigretter fra Det Hurtige Køkken er naturligvis værre end andre, så hvis du er blevet fristet af, hvad der ligner et godt tilbud hos Netto, anbefaler jeg at du tager et kig på vores “Oversigt over alle færdigretter” og skriver “Det Hurtige Køkken” i søgefeltet. Så kan du nemt undgå de værste faldgruber.
De 5 gode færdigretter hos Netto som du bør prøve!
Ligesom der var en god tommelfingerregel for hvilke færdigretter du bør undgå i Netto, så er det også “Næmt” at finde de færdigretter, som der er gjort lidt mere ud af. Netto har nemlig indenfor de sidste par år introduceret en serie af færdigretter der hedder “Næmt”, som dominerer denne liste.
Færdigret nr. 1: Kylling Tandoori fra Næmt, er min personlige favorit færdigret hos Netto. Den har først og fremmest en rigtigt lækker og cremet sauce, men resten af ingredienserne er ikke langt bagefter.
Denne færdigret er faktisk bedre end maden på mange af de restauranter som jeg har besøgt. Læs mere om retten her.
Færdigret nr. 2: Den næste færdigret som du bør prøve, er Kylling i Rød Karry fra Næmt. Denne færdigret har muligvis et par små skønhedsfejl, som du ikke finder ved Kylling Tandoori, men smager alligevel rigtigt godt. Prøv den. Læs mere om retten her.
Færdigret nr. 3: Vi har testet rigtigt mange salami pizzaer hos Færdigretten.dk, og de fleste af dem har en relativt annonym pølse på toppen, men Pizza Diavola fra Næmt har en pølse med masser af smag. Det er sandsynligvis den bedste pølse som vi har testet indtil videre. Af den grund alene bør du prøve denne færdiglavet pizza.
Selvom man godt kunne ønske sig lidt mere indhold på denne pizza, så er den bestemt værd at prøve. Læs mere om retten her.
Færdigret nr. 4: Hvis du derimod er typen der går højest op i om tomatsaucen er god på en pizza, så er det Øgo Pizza Salami, som du bør tage med hjem. Den har bestemt sine mangler, men skiller sig rigeligt ud fra mængden til at blive anbefalet her. Læs mere om retten her.
Færdigret nr. 5: Lasagne er sandsynligvis den mest populære færdigret i køledisken og Netto har heldigvis en ganske udmærket kandidat på hylden – og det er ikke Løgismose Lasagne, som du sikkert har kigget på og tænkt på om den virkeligt kan være god nok til at retfærdiggøre en pris på 40 kr for 350g (Spoiler alert: Det er den ikke). Det er derimod Lasagne Bolognese fra Næmt, som du kan få et helt kilo af for bare 30 kr.
Lasagnen fra Næmt vil sandsynligvis ikke være den bedste lasagne du har smagt, men den er ganske hæderlig og væsentligt bedre end størstedelen af sine lasagne-konkurretner i de danske butikker. Læs mere om retten her.
God fornøjelse!
—
Færdigretter som i Netto findes under navnet “Det Hurtige Køkken” kan også findes i Føtex og Bilika, hvor de hedder “Salling”.
På samme måde kan færdigretter kendt under navnet “Næmt”, findes i Føtex og Bilka under navnet “Ready to Heat”. Indholdet er ens.