Billys Original – Min nye guilty pleasure?!
Navn |
Original - Billys |
Butik |
Bilka |
Pris |
10 kr |
Tilberedningstid |
8 min |
Vægt |
170g |
Pris pr. kg. |
58,82 kr |
Anmeldelse
I dag skal vi teste en gammel kendning, nemlig Billys Original pizza. Sidste gang jeg købte sådan en er vel godt 15 år siden, og det er ikke fordi jeg bliver fyldt med nostalgi når jeg tænker på den.
Dengang var det mikroovnen der var kongen i køkkenet, og konsistensen af en blød og kedelig Billys står klar i mit hoved.
Men, tiderne ændrer sig, og nu står der et “airfryer” mærke under tilberedningsinstruktionerne. Det skulle prøves.
Den fik en tur i min airfryer, og kom perfekt tilberedt ud efter 8 minutter.
Jeg har ærligt talt ikke rigtigt taget Airfryer-trenden til mig endnu, men jeg kan varmt anbefale at tilberede din Billys pizza i airfryer!
Prisen svinger
Normalt anmelder vi færdigretter på baggrund af deres normalpris, men en gang imellem er der en færdigret der kommer så ofte på tilbud – og har en alt for høj normalpris – at vi bedømmer den på tilbudprisen. Det er tilfældet her.
På nuværende tidspunkt koster Billys Original 20,25 kr hos Bilka, hvilket giver en kilopris på ca 120 kr. Dette gør Billys til en af de dyreste frysepizzaer på markedet – med pæn afstand.
På trods af de julelys jeg fik i øjnene da jeg tog en bid af den, så kan den lille industrielle pizza ikke trække så høj en kilopris.
Så medmindre pungen ligger løst i din lomme, så fyld fryseren når Billys ofte kommer på tilbud til 10 kr – det gør den nemlig ofte!.
Skulle pungen ligge lidt løst, så tag lige et smut forbi en af vores samarbejdspartnere, så vi har råd til at blive ved med at holde gang i Færdigretten.dk
Smager bedre end forventet
Bunden var sprød på den helt rigtigt måde, og det er bare lækkert. Derudover smager den rigtigt fint og forsvinder før man ved det.
Jeg forstår ærligt talt ikke helt hvorfor Billys Original er så god, men den har med det samme fået titlen som min nye guilty pleasure.
Vores bedømmelse
Vi er ikke på den højeste hylde i supermarkedet når vi tager en Billys pizza, men alt behøver heller ikke at være så fancy.
Denne pizza er utroligt god for hvad den er, og prøver ikke at være mere end det. En god, nem, billig (glem normalprisen) og velsmagende snack.
Billys Original får 4,3 ud af 5 stjerner.
Hvad synes du om denne færdigret?
Gennemsnitlig bedømmelse 4 / 5. Stemme antal: 4
Du kan være den første der stemmer!