Om Færdigretten.dk

Færdigretten.dk er udviklet for, at guide dig gennem junglen af færdigretter.

Færdigretter har i de senere år taget et stort skridt fremad. Det er blevet muligt, at spise både godt og billigt derhjemme – selv hvis du mangler tid og overskud til, at stå i køkkenet. 

Men, med hundredevis af færdigretter er det dog umuligt for et normalt menneske, at finde frem til de gode oplevelser og undgå de dårlige – og ikke mindst huske hvilke færdigretter der var gode/dårlige et par måneder senere. Det er det, som vi gerne vil hjælpe dig med. 

En underskudsforretning

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne hjemmeside har været en underskudsforretning siden sin fødsel, og aldrig har haft en målsætning om at generere et overskud. 

Den er drevet af passionen for “det nemmere liv” og forbrugeroplysning.  

Det ændrer dog ikke på, at der er en lang række udgifter ved at denne hjemmeside kørende. Jo større en procentdel af disse udgifter, som vi kan dække, jo flere muligheder har vi for at fortsætte, og udvikle, hjemmesiden. 

Du vil derfor se annoncer som denne på hjemmesiden:

Jeg ville naturligvis foretrække, at det ikke var nødvendigt, men annonceindtægterne er ganske enkelt det eneste der hjælper direkte med udgifterne på hjemmesiden.

Målet er, at vise så få reklamer som muligt og at undlade de typer af annoncer der er for påtrængende – skulle du møde en annoncetype som du synes er for påtrængende, så vil jeg meget gerne høre om det, gennem kontaktformularen.

Hvis du gerne vil hjælpe os med at holde færdigretten.dk kørende, så kan du hjælpe på disse måder:

  • Når der kommer flere brugere, så kan vi producere bedre indhold og der vil være et mindre behov for reklamer – del gerne det indhold du kan lide. 
  • Et besøg hos en annoncør kan være flere hundrede gange mere værd, end blot at se reklamen – Hold dig ikke tilbage fra at besøge annoncøren, hvis du ser en spændende reklame.
  • Bedøm og læg en kommentar under anmeldelsen, når du prøver en færdigret – Jo mere liv der er på siden, jo sjovere er det at deltage. 
  • Følg os på sociale medier – Du bliver opdateret på nyt indhold, og giver andre mulighed for at finde færdigretten.dk, som ikke kender os i forvejen.
Find Færdigretten.dk på Instagram

Vores bedømmelser

På Færdigretten.dk vurderer vi alle færdigretter med en endelig bedømmelse på mellem 0-5. De bedømmes på følgende parametre: 

  • Kvaliteten af råvarer
  • Smag
  • Prisniveau i forhold til konkurrenter
  • Lethed af tilberedning

Og i mindre grad:

  • Ærlig indpakning – det virkelige produkt i forhold til forventningen fra billedet på æsken.
  • Simple sundheds kriterier. (Hvis der eksempelvis er 2,1g salt pr. 100g, vil det tælle ned. Lykkedes producenterne derimod med, at få indarbejdet sunde ingredienser i retten, på en god måde, vil det tælle op)
  • Fejl i retten. 

Alle disse parametre bliver kogt ned til en gennemsnitlig bedømmelse, som står nederst i anmeldelserne.

Hvis du ser en færdigret med en bedømmelse på 4,5 betyder det ikke nødvendigvis, at du får et måltid i verdensklasse, men derimod at færdigretten klarer sig rigtigt godt, i forhold til sammenlignelige færdigretter. 

Derudover kan du selv bedømme færdigretter med stjerner, og lægge din anmeldelse som kommentar, under alle anmeldelser – det håber vi at du har lyst til at gøre en gang i mellem!

Har du et forslag der kan gøre færdigretten.dk bedre?

Har du finder en fejl, eller har en god ide til at gøre Færdigretten.dk bedre, så send endelig en besked gennem formularen nedenunder.

Kontakt os